Mors Spiser Sammen

TORSDAG DEN 26. APRIL

   Download eller se sangark her

Program til Mors spiser sammen:
18.00: Tale af Ole Kobbelgaard – Fællessang: ”Go´ morgen lille land…”
18.30: Alle får serveret gullasch m. kartoffelmos
19.15: Fællessang: ”Det er i dag et vejr…”
19.30: Anne Heide fortæller om varme hveder og gullaschbaroner
20:00: Hemmeligheden bag årets gullasch – kåret d. 19. april

Om Danmark Spiser Sammen
Med store og små spisearrangementer over hele landet ønsker vi at gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab. Vi vil sætte fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er at komme ud i enhver krog af Danmark – på tværs af generationer og kulturer.

Det hele sættes i gang i uge 17, men Danmark Spiser Sammen vil strække sig over hele året. Formålet er at få os alle til at kigge op og række ud. Og at få de mange initiativer til at vokse og sprede sig. Så man som enkeltperson bliver hjulpet på vej til at række ud og invitere naboen, den fremmede, forældregruppen eller fodboldklubben til en øl, en kop kaffe, en pizza eller måske en god omgang gullasch.

Mennesker skal bringes sammen

Kernen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er også, at vi alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.

Se mere på www.danmarkspisersammen.dk

Kontakt

Limfjord Slager – en del af Radio Limfjord
Friskolevej 16, Bjergby
7950 Erslev
Telefon: 97723711
Mail: info@limfjordslager.dk